Kom og oplev Riddertiden i al sin pragt, hvor fantasien får frit spil, og I vil blive underholdt af de mest magiske og farverige begivenheder. Glæd jer til at skabe minder sammen som familie, når I deltager i dette fortryllende eventyr i Sagaland!
HESTESHOW: Hver dag opføres der eventyrshow med vaskeægte riddere, der kæmper til hest. Besøg ridderhestene i stalden efter forestillingen. Her møder I også ridderen, som gerne fortæller skrøner fra gammel tid, og I kan få lov at prøve hans rustning.
MYSTERIEJAGT: Mysteriejagten er for alle skarpsindige detektiver. I år er¨TIDEN¨ gået! Det gælder om at følge tidens spor gennem de gamle eventyr af H.C.Andersen og Bdr. Grimm - løse gåderne, knække koderne og finde nøglen til tidens gang. FINURLIGE SPIL: I Sagaland er der masser af finurlige spil og anderledes aktiviteter. Her kan hele familien udfordre hinanden. Det er sjovt - også for de voksne. Alle aktiviteter er gratis.
NISSEJAGT : I Sagaland holder julenisserne sommerferie, men også skovnisser , gårdnisser og en enkelt skibsnisse har gemt sig i eventyrparken. Kan du finde alle 99?
Åbent : 30 juli- 18 august - alle dage kl. 10 - 16 - dog lukket lørdage
Kom så tit du vil : alle billetter gælder som sæsonkort.
Opdateret af: VisitVesterhavet | turist@visitvesterhavet.dk